Årsregnskab for dine mål – sådan gør jeg.

November måned…, året er ved at rende ud.
Vi går mørket i møde, den tid på året der beder om mere lys og indadvendthed.
At putte sig ind i sig selv, med varm kaffe og tæppe i sterinlysets skær.
Sidde med en bog, læse eller skrive. Måske bare tænke og være.
Falde i staver og lade tankerne snuble over tilfældigheder eller få en god konstruktiv snak med sig selv.
Jeg bruger denne tid til, at se tilbage på året der gik og året der kommer. Ja det gør jeg allerede nu, for jeg er ikke altid så hurtig. Og det tager tid, at omforme et helt års diffuse drømme til konkrete mål.
For ikke, at tale om den tid det tager, at formulere og skrive ned.
Nu lyder det, som om jeg er super målrettet og målorienteret.
Og det er også lige præcis, hvad jeg er.
Jeg er født sådan.
Det står i min energi, mit drive, mit stjernetegn og i mine linier i hænderne. 🙈😉💙.
Jeg skriver dog ikke lister i bedste kontrol og stræber-stil længere, den tid er forbi. Men mere intuitivt, konstruktivt og fyldt med følelser.
Efter evalueringen mærker jeg godt efter, taler med mig selv, føler mig frem, ser tiden an, fra ca december og ind i det nye år.
Først i jan/feb måned, formulerer og nedskriver jeg endeligt, hvad jeg vil opnå og hvornår. Derefter lader jeg stå til og glemmer alt om, hvad jeg skrev.
Ping pong dynamolygte💥, så er der lagt i kakkelovnen i min underbevidsthed.
Men nu her i november åbner jeg pakken fra sidste år. Fyldt med spændt forventning…
Listen med drømme, ønsker og mål for 2019.
Hvad er sket og opnået, hvad har arbejdet med mig og hvad skal justeres og måske med et år mere på rejsen.
Det er SÅ lækker en følelse af energi flow og succes.
For tro mig, det virker for størstedelen af alle mål.
Det føles præcis, som der er: Små mirakler, der udfolder sig i mit hjerte. At se og reflektere over, hvordan alt har arbejdet FOR og MED dig i det forgangne år. ❤️🥳
Det er manifestation og magi i skønneste og smukkeste samarbejde.
Det virker, hvis du virkelig ønsker fra din sjæls hjertekule og arbejder med frygten for din egen succes.
Og spørg dig selv, hvilke forhindringer du ser, måske skal du starte der først. Hvad skal du evt give slip på, og hvad har du brug for, for at opnå dit mål. Vær konkret og så ærlig du tør.
Har du nogle ritualer, hvor du lytter og mærker efter, hvor og hvordan dine drømme bliver til virkelighed?