Min intension med Healing og klar besked

Kend dine potentialer, evner og muligheder. Jeg hjælper dig med at se den vej og retning, der afbalancere din nuværende situation og fremmer vejen til dit livs -og sjælsformål. Du kan opnå følelsen af harmoni og balance i hverdagen, enkelte situationer eller livsafsnit/områder. Jeg har, gennem mange års bevidst personligt og spirituelt arbejde erfaret, indset og nu accepteret, hvad det er, jeg kan og skal med mine evner. Hvad mit livs og sjæls formål er. Det jeg kan, gør jeg på min helt egen måde. Jeg ser, mærker, hører og jeg ved. DET er nemlig Jettes helt egen kombination og blanding af mange forskellige retninger, læringer, erfaringer og andet godt fra et liv på 40++ og en gammel sjæl. Og nej, jeg er slet ikke færdig med læring, det er ingen af os. Men jeg har rigeligt i bagagen til at hjælpe andre mennesker på deres vej og mere til.

Jeg bruger mine evner til at hjælpe dig med at finde og se den vej og den sti, der passer til din situation eller overordnet dit livs -og sjælsformål. På kort og lang sigt. I hverdagen, enkelte situationer eller livsafsnit/områder.

Jeg healer dig via Powerhealing, intuitiv healing og med hjælp fra forskellige remedier, som krystaller, urter, kort o.lign.

Jeg giver ideer til, hvordan du kan heale dig selv. Hvordan du kan opnå bedre balance i dig og din hverdag. Hvad skal der til hos dig for at oprette balance og harmoni.

Jeg hjælper dig med at se og erkende, hvilke potentialer og evner du indeholder, hvordan du kan bruge disse for at finde eller genfinde din energi-balance i dit liv og sjæl.